STREETHEART på KUNSTEN.NU januar 2010

I samarbejde med den københavnske street art side STREETHEART bringer KUNSTEN.NU billeder af det bedste fra hovedstadens gadekunstscene.

Hjemmesiden STREETHEART har gennem længere tid viderebragt det ypperligste inden for københavnsk gadekunst, og de har nu indvilliget i at lade os få et smugkig på, hvad der rør sig på gader og stræder i hovedstaden.

Gennem billeder, blogs, videoer og interviews går de tæt på grænselandet mellem kunst og hærværk.

Link til STREETHEART på KUNSTEN.NU

STREETHEART
STREETHEART i Kulturguiden juli 2009

Link til STREETHEART PÅ DR2

Hver uge guider gæsterne i Kulturguiden på DR2 dig frem til de kulturtilbud, de ikke selv vil gå glip af. Denne uges tema er gadekunstoplevelser til sommeren.
Der er masser af gadekunst at nyde i sommerens løb, indenlandsk og udenlandsk, indendørs og udendørs. Det koster ikke noget, men det kræver, at du holder øjne og sind åbent. Tre gadekunsteksperter giver dig deres bedste tips.

STREETHEART
STREETHEART i POLITIKEN 13. oktober 2009

uddrag fra artikel Politiken 13. oktober 2009
" Forskel på formsproget:
Gennem de seneste årtier har landets kommuner brugt mange millioner på bekæmpelse og nedrensning af tags, graffitimalerier, klistermærker og så videre, alligevel stiger omfanget kraftigt.

Graffiti og streetart er ikke det samme, men en slags fætter og kusine inden for kunst i det offentlige rum, og der sker da også hele tiden en vis udveksling af ideer og udøvere mellem de to genrer.

Men der er stor forskel på formsproget.

»Gadekunst vil noget andet og mere end graffitikunst. Graffitikunstnere kommunikerer internt og har interne referencer og retter sig mod andre graffitikunstnere. Gadekunst handler om at ville sige noget til dem, der bor i byen«, siger Søs Uldall-Ekman.

Menneskeliggørelse af byen
Hun er den ene halvdel af to kvinder, der i forbindelse med deres universitetsspeciale om streetart lavede hjemmesiden streetheart.dk (eksternt link), hvor de viser fotografier af gadens kunst.

Streetart er et forsøg på at menneskeliggøre byen, give den stemme og øjne, mener Uldall-Ekman.

»Det er en kilde til inspiration og smil i det urbane rum, som vi bevæger os rundt i hver dag. Når man cykler rundt og møder byen fysisk, så sidder der måske lige pludselig et øje og kigger på én. Det får mig til at tænke: Hvorfor det, hvad sker der her? Vi spejler os i kunst«, siger hun.

For Søs Uldall-Ekman er det også helt afgørende for vitaliteten i gadens kunst, at den er ulovlig.

»Lovliggør man streetart, så mister den sit bid«
At den så at sige bryder samfundets grænser. At lovliggøre streetart ville være det samme som at kvæle den, mener hun.

»Lovliggør man streetart, så mister den sit bid. Der kommer kreativitet ud af modstand. Alle gadekunstnere synes jo egentlig, det er fair nok, at man kalder det hærværk. Det kan ikke forsvares og så alligevel. Gadekunst kan få folk til at smile, og det er værd at bryde loven for. Det er berettigelse nok«, siger hun. "

Link til STREETHEART i Politiken

STREETHEART
STREETHEART i Lorry

Streetheart i Brunch på Lorry igår - Se venligst igennem fingre vores lettere generte optræden - vi er altså meget sjovere i virkeligheden:-♡

Link til Lorry

STREETHEART
STREETHEART på P1

Hvem ejer retten til byens rum? Det er et spørgsmål der sjældent diskuteres når mediestormen lægger sig efter uroligheder og hærværk, som i indre by for et par uger siden. Gruppen af unge der gerne vil diskutere byen, og dens muligheder er stor, og nu kan du møde nogle af de unge, der på forskellige måder arbejder for mere diversitet i byen.
Link til Klubværelset på P1

STREETHEART
Pressemail STREETHEART♡BEATS 2009

Hej,

Lørdag d. 30. maj holder vi en gadefest på Nørrebro, som hyldest til den købehavnske gadekunst og som lanceringsfest for www.streetheart.dk, en hjemmeside til formidling af streetart, som går i luften lige om lidt og vi håber at DU vil lave noget omtale om arrangementet og vores initiativ?

Lidt om os:

StreetheArT er en kærlighedserklæring til den Københavnske gadekunst i alle dens afskygninger.

Vi blogger om, hvad der sker her og nu i billeder og ord om kunsten i byen, på gaden, på væggen, på toilettet, på cyklen og andre steder hvor gavmilde rebeller efterlader små og store kunstværker til glæde for folket. Hjemmesiden vil blive opdateret dagligt med billeder fra gaden og byen og vi laver løbende interviews med aktuelle gadekunstnere samt små videoer fra byens gader.

Hvem er vi?

Søs&Christina - to piger forelskede i gadekunst. Med hjerter der banker for fotografi, arkitektur og kunst har vi skabt denne hjemmeside så vi kan dele vores kærlighed til byen med jer. På vores ladcykel drøner vi rundt i Københavns gader og indfange hver finurlig lille detalje vi kommer forbi.

Vi har taget billeder af gadekunsten i flere år og igennem al den tid har vi savnet en hjemmeside der kunne formidle byens gadekunst, så her kommer www.streetheart.dk - vores lille gave til alle jer som elsker gadekunsten.

Vi håber at streetheart.dk vil starte en tiltrængt debat om hvad der er hærværk og hvad der er kunst. Vi spørger københavnere og lokalpolitikere om gadekunst er hærværk eller om den også kan bidrage positivt til byens rum. Vi ønsker at rykke ved den retorik der sætter gadekunsten i kategori med affald og kriminalitet.
Vi er ikke fortalere for at der skal være gadekunst alle steder, men vi tror på at gadekunsten bidrager til et mere levende og spændende bylandskab.

Lidt om gadefesten:

StreetheArT fejrer at www.streetheart.dk går i luften med eventen STREETHEART♡BEATS. Vi hylder gadekunsten med en fest hvor vi inviterer alle københavnere der deler vores passion for gadekunsten til en hyggelig dag i solen med venner og familie til feel good vibes.

Vores mobile DJ-venner LÆKKER LYTTER leverer de lækre toner og der vil være salg af drikkevarer & snacks og hygge hele dagen på skatebanen ved Nørrebroparken.
SIDEWALK Boardshop arrangerer en Best Trick skate konkurrence -
Vi arrangerer en fotokonkurrence hvor vi opfordrer folk til at få øje på alle byens små finurlige detaljer samt workshops med gadekridt gadekunst
ALIS sponsorerer præmier til konkurrencer
Gadekunstnere er inviterede til at komme og udsmykke opstillede plader til fri afbenyttelse for både perler, strik, posters og pasteups.
Vi inviterer 3000 mennesker til eventen gennem facebookgrupper og regner med et turn-up på omkring 300-500 mennesker på selve dagen. Hjemmesiden kører efter eventen som et privat og frivilligt initiativ og vi regner med siden bliver meget populær da der ikke findes et lignende initiativ for dansk gadekunst og vores countdown-gruppe på facebook tiltrækker utrolig mange medlemmer. VI stiller selvfølgelig meget gerne op til interview og foto hvis det er aktuelt.


Vi tror at STREETHEART & STREETHEART♡BEATS vil være den perfekte lejlighed for DIG til at støtte op om et positivt projekt i et hårdt prøvet kvarter.
Vi glæder os til at høre fra jer.

STREETHEART